Sensitiv Yin Mandag v/ Anne 16.45 - 18.00

20 gange

En klasse for dig der har brug for at komme helt hjem og ned i kroppen – og samtidig får løsnet bindevævet og skabt en følelse af “mere plads”. Undervisningen er oftes tilrettelagt ud fra TCM (traditionel Kinesisk Medicin) og dennes årstider – så du samtidigt får afbalanceret energien i dine Meridianer

I min undervisning inviterer jeg dig via lange dybe stræk (ofte 3-5 min) til at undersøge og mærke ind i kroppen og dit åndedræt (introception).

Jeg guider dig grundigt ind og ud af stillingerne – så yogaen bliver let tilgængelig og du ofte vil kunne lukke øjnene og vende blikket helt indad. Da jeg er uddannet fysioterapeut – vil jeg nemt kunne hjælpe dig med at finde alternative udgaver af stillingen – lige som du måske har behov for extra støtte for at give kroppen de bedste betingelser for yogaen.

Der vil på mine Yin klasser altid indgå små rolige blide flows, evt. pulseringer der løsner dit bindevæv og vi tilføjer ofte bolde til de lange dybe stræk, for at give en dybere effekt , samt aktivere akupressurpunkter.

Vi bevæger os roligt gennem de forskellige stillinger, ofte med pauser imellem og lander til sidst i en hvilende stilling – hvor du slutter med en en dejlig afspændning.

Alle kan være med også dig der aldrig har prøvet yoga før – jeg tilpasser øvelserne til dem der er på holdet, så du går der fra med en oplevelse af at samarbejde med din krop.
Jeg anvender oftest Essentielle olier på klassen – til at sætte en stemning eller støtte intentionen, dette er altid et tilbud. Olierne er 100 % rene og tåles af stort set alle – er du udfordret af det kontakt mig gerne inden klassen starter.

Yogaokalet 1
Priser