Yinyoga for mænd, Tirsdag v/ Nikolai 18.30 - 20.00

21 gange

Yin Yoga for mænd

Hvad er Yin-yoga?

I modsætning til de mere traditionelle yoga-former er yin-yoga kendetegnet ved fraværet af behovet for styrke, og der er ingen komplicerede bevægelsesserier man kan fare vild i.
Og så er der kun ca. 28 stillinger, som du i øvrigt ikke behøver at huske, det skal jeg nok gøre for dig 🙂

Alle kan lave yin-yoga og stive ben og rygge er ikke en grund til at blive væk, men en grund til at komme til yin-yoga.
Når vi laver yin-yoga er der ikke en rigtig og forkert måde det skal se ud på. Da ingen to kroppe er ens, er der ingen der laver en yin-yoga stilling ens heller. I stedet har vi fokus rettet ind i egen krop, hvor fokus ligger på at vi hver især mærker effekten af øvelserne i kroppen, uanset hvordan det ydre ser ud.

I stedet for at strække musklerne kortvarigt som man ofte gør ved andre sportsgrene, så giver de 3-5 minutter i stillingerne i yin-yoga et stræk af bindevævet også.
Bindevæv er det væv som forbinder hele kroppen og ligger under huden over hele kroppen.
Det jeg hører fra de mænd jeg har på holdet nu er, at deres skavanker stille og roligt bliver bedre, at ømme lænde pludselig ikke længere er ømme. At de, der løber oplever meget forbedret smidighed omkring bækken, lysken og hofter. Stressspændinger over brystet afhjælpes, og vores hjerner får en meget tiltrængt pause!
Yin-yoga hos mig er en meditativ oplevelse og de 90 minutter undervisningen varer, foregår i lavt tempo med fokus på kroppens signaler og vores åndedræt.

Hvorfor så kun for mænd?

Jo, det er fordi vi mænd har fået den idé, at yoga primært er for kvinder. 

Og så kan det altså være lidt skræmmende at møde op ene mand på et hold med 18 kvinder!
På yin-yoga kun for mænd er niveauet så alle kan være med, uanset hvor stive en krop du har. 😉
Underviser Nikolai Veiss

Yogaokalet 1
Priser